info@rhgoalkeeping.dk – 20 83 72 55

Guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv

Skrevet af Kristoffer Henriksen og Jakob Hansen, sportspsykologiske konsulenter ved Team Danmark, og skrevet til dig, som vil udvikle din præstation i pressede situationer og styrke din mentale styrke.

Præstér under pres tager livtag med klassiske myter og præsenterer en ny og forfriskende forståelse af, hvordan du lærer at præstere.

Både til træneren og udøveren

Bogen er fyldt med håndgribelige øvelser og reflekterende spørgsmål som gør dig i stand til at bearbejde bogens indhold undervejs i læsningen. Det skaber en dybere læsning og øger din forståelse af dig selv og de udfordringer som du vil arbejde med.

Bogen henvender sig både til udøveren som forsøger at skabe en dybere forståelse af sig selv og dermed dygtiggøre sig på sit felt og specielt også til træneren som vil skabe mentalt stærkere udøvere og skabe en selvhjælpende kultur blandt sine spillere.

I løbet af bogen tages der fat i helt håndgribelige og ægte cases, hvor de to forfattere har arbejdet sammen med udøvere fra den nationale og internationale top. Her tages der igen udgangspunkt i at bearbejde de følelser, tanker og handlinger som kan komme før, under og efter en high-pressure situation.

Cecilie Mortensen, vinteren 2020

Der bliver lagt stor vægt på at de følelser som man oplever i pressede situationer, er naturlige, men at processen med at acceptere og ikke at lade sig styre af de tanker og følelser er nøglen til den mentalt gode præstation.

Præstér under pres er en bog som jeg personligt har draget stor nytte af. Jeg lader mig inspirere af den i mit daglige arbejde med de målmænd som kan have svært ved at forstå de følelser og tanker som vælter ind over dem før de skal i kamp. Chancen for at du stopper op undervejs i bogen og har følelsen af at du har hørt noget lignende før, vil muligvis ikke være forkert, hvis du har haft målmandstræning ved mig. Det er desuden en af de bøger som jeg fortæller flest mennesker om når vi snakker mental styrke og mentaltræning.

Køb bogen

Bogen kan købes over nettet, hvor du end køber bøger, blandt andet på saxo.dk: https://www.saxo.com/dk/praester-under-pres_kristoffer-henriksen-jakob-hansen_haeftet_9788771583885?gclid=Cj0KCQiAv8PyBRDMARIsAFo4wK3F-SvaYsQvfLJQA-54nGohiMKdlTClAic4-7DLpqTrMLumVsuzs6caApcnEALw_wcB.
Den findes desuden som lydbog på nota.dk – en national portal for ordblinde.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.